Spilforslag - Borussia Dortmund - Monaco

Borussia Dortmund - Monaco
2-3
11-04-2017
Champions League
Spilforslag: Jemerson - får kort
Spiltype: Resultat
Odds: 3.2
Units: 2 / 5
Oprettet: 11/04-2017 - 19:10
Bookmaker: Danske Spil
Ekspert: Tipperen
VUNDET
Der er lagt op til en hæsblæsende kamp, når Dortmund tager imod Monaco på Signal-Iduna-Park i Ruhr-distriktet tirsdag aften. Begge hold er meget offensivt mindede, og vi kan formentlig forvente en kamp, der kommer til at bølge frem og tilbage. Hjemmeholdet er dog store favoritter, og kommer da nok også til at svinge taktstokken.

Et Dortmund-hold i spillehumør kan volde de fleste forsvar problemer. Spillere som Aubameyang og Dembele, der er letbenede og hurtige, bliver formentlig også hjemmeholdets nøgle til succes tirsdag aften, hvor franskmændene, med Glik og Jemerson i midterforsvaret, får rigeligt at slås med.

Jemerson ligner en oplagt kandidat til at ryge i dommerens bog denne kamp. Den brasilianske midterforsvarer har hevet syv gule og ét gult/rødt kort i hus i 27 ligakampe i indeværende sæson, mens han tre gange har fået en ostemad i Champions League-sammenhæng. Han er ganske kontant og en spiller, man slår sig på, og hans gode fysik bliver et vigtigt parameter for gæsterne i aftenens kamp, når Monaco skal slippe fra opgøret med et brugbart resultat.

Kampens dommer er italienske Daniele Orsato, der har dømt 20 kampe, fordelt på Serie A, Champions League og landskampe, i denne sæson. I disse har han stanget 100 gule og 3 røde kort ud, og snitter dermed mere end fem kort pr. kamp, han står i spidsen for.

Dette opgør kan blive meget hektisk, og det er næppe utænkeligt at vi får en del kort.

Odds ligger på resten af markedet helt nede på 2,70 for samme udfald.