FC Nürnberg - Arminia Bielefeld |
|
1-0
12-03-2017
2. Bundesliga
|
|
Spilforslag: |
Over 2,5 mål + begge hold scorer |
Spiltype: |
Over/Under |
Odds: |
2.2 |
Units: |
3 / 5 |
Oprettet: |
12/03-2017 - 07:42 |
Bookmaker: |
Bet365 |
Ekspert: |
Tipperen |
|
Vi får et højt odds på en målrig kamp med begge hold på tavlen, når Nürnberg tager imod Arminia Bielefeld søndag eftermiddag. Men hvorfor? Begge hold har skarpe angribere - og ganske horrible defensiver. Samtidig har de for vane at underholde, når de støder hornene sammen.
Nürnberg har haft en skidt sæson, hvor der har været ganske langt mellem snapsene. Hvor man i sidste sæson var med helt fremme, og til det sidste kæmpede med om oprykning, så har denne sæson været noget mere leverpostej. Klubben sidder på en aktuel 12.-plads, og der er ikke længere et realistisk håb op oprykning. I stedet må man til at kigge nedad, hvor der blot er syv point til den tætte bundstrid, og med 11 runder endnu er Nürnberg på ingen måde sikret.
Søndagens værter har den 3.-dårligste defensiv i ligaen, og det har været et stort problem at holde buret rent i indeværende sæson. Hidtil er det kun lykkedes i fire af 23 kampe. I 70% af kampene har holdet set begge hold på tavlen, og i 57% af opgørerne har vi set over 2,5 mål.
Hos Bielefeld er der også pres på. Klubben ligger sidst i den næstbedste tyske række, og skal til at vinde fodboldkampe, hvis de vil gøre sig forhåbninger om overlevelse. Foråret har egentlig været fint, og man har scoret ganske mange mål. Desværre har det knebet lidt med kynismen, som da man i sidste runde havde en gylden mulighed for at rykke opad. Her mødte man Erzgebirge Aue i en sekspoints-kamp, og kom hurtigt foran 2-0. Desværre brændte holdet sammen, og kampen sluttede 2-2.
Bielefeld har den dårligste defensiv i ligaen, og har ligesom Nürnberg kun holdt buret rent i fire tilfælde i sæsonen. Også de har haft begge hold på tavlen i 70% af sæsonens opgør - og så er man helt oppe på 65% af kampene, hvor der er faldet tre mål eller flere.
Søndagens gæster har endnu ikke vundet en udebanekamp i indeværende sæson, men har dog formået at bide lidt fra sig alligevel. I hver af de seneste seks kampe på fremmed græs, har de scoret - men det har modstanderne desværre også, ligesom at der er kommet mange mål. Spillet på over 2,5 mål og begge hold på tavlen, havde siddet i skabet i alle disse kampe.
Seks af de seneste syv indbyrdes opgør har ligeledes set begge hold på tavlen samt tre mål eller flere. Bl.a. da klubberne mødtes i den omvendte duel tidligere på sæsonen. Her sejrede Nürnberg med 3-1 i Bielefeld.