Spilforslag - Lazio - Napoli

Lazio - Napoli
0-3
09-04-2017
Serie A
Spilforslag: Ciro Immobile
Spiltype: Scorer i kampen
Odds: 2.6
Units: 2 / 5
Oprettet: 09/04-2017 - 02:14
Bookmaker: 888 Sport
Ekspert: Tipperen
TABT
Ciro Immobile har været komplet ustoppelig i denne sæson, og den formstærke angriber er formentlig også Lazios vej til succes, hvis de skal have noget med fra søndagens opgør imod stærke Napoli. Den formstærke angriber ligger flere steder til omkring 2,00 for scoring i denne runde - mens hos 888 Sport får vi 2,60 på mål fra bomberen.

18 ligamål i 29 kampe er de tørre tal for Immobile, der har været en kæmpe succes, siden han sidste sommer skiftede til hovedstadsklubben fra spanske Sevilla. Han har ligeledes nettet tre gange i den italienske pokalturnering og har dermed sammenlagt rundet 20 mål for sæsonen.

Lige netop i disse uger og måneder er der decideret ild i Immobile. Han vælter mål ind, og har i 2017 alene scoret i otte af holdets 11 ligakampe, hvor det i alt er blevet til ni scoringer. Det er også i denne periode, at de tre scoringer i pokalturneringen er faldet - og så har han selvfølgelig lige toppet det med en scoring for Italien i landsholdets VM kvalifikationspulje.

Søndagens kamp er vigtig for Lazio, da de netop jagter Napoli i tabellen. Gæsterne er, inden rundens kamp, fire point foran romerne, og dermed kan Lazio med en sejr spille sig indenfor rækkevidde af både bronzemedaljer og Champions League. Omvendt vil et nederlag formentlig endegyldigt slukke håbet.

Det ved Napoli, og de vil selvfølgelig gøre, hvad de kan for at dæmme op for især Immobile. Gæsterne har dog haft svært ved at lukke modstanderne ned på det seneste, hvor der er scoret imod holdet i 9 af de seneste 10 opgør (alle turneringer). For hele sæsonen har Napoli kun otte clean sheets på 30 kampe, og på udebane har de set modstanderne score i 11 af i alt 14 kampe.

Immobile-scoring får to units til et fint odds.