Spilforslag - Sassuolo - Cesena

Sassuolo - Cesena
1-2
18-01-2017
Coppa Italia
Spilforslag: Sassuolo -0.75
Spiltype: Asian handicap
Odds: 1.75
Units: 2 / 5
Oprettet: 18/01-2017 - 11:27
Bookmaker: Bet365
Ekspert: Tipperen
TABT
I Coppa Italia, tager Sassuolo imod Serie-B-mandskabet Cesena.
Cesena slider med tingene i øjeblikket og ligger i den tunge ende af ligaen, hvor de kæmper for at undgå nedrykning.
Det er primært en virkelig dårlig udebaneform der gør, at de ligger hvor de gør.
De er rækkens dårligste udehold sammen med Avellino og står med 0-3-8 og en målscore på 7-18 på fremmed græs.
Seneste 6 udekampe i Serie-B er alle blevet tabt og jeg tænker, at det ikke blivere nemmere i aften mod Sassuolo.

’Neroverdi’ har også måtte kæmpe lidt ekstra denne sæson. De kom rigtig godt fra land, men løb ind i mange skader – herunder nøglespilleren Berardi, som blev skadet i september og først nu er ved at være tilbage. Selvom Sassuolo er i besiddelse af en god og bred trup, så har de mange skader og fraværet af den unge stjernespiller, haft stor indvirkning på resultaterne.
I weekenden vendte Berardi tilbage i startformationen og Sassuolo kørte Palermo over med 4-1.
Selvom det har været knapt med point henover sæsonen, så har de været gode til at vinde over holdene der ligger under dem selv og derfor ligger de også 11 points fra stregen.
Hjemme står de med 6-1-4 og sejrene er kommet mod Palermo (4-1), Empoli (3-0), Crotone (2-1), Udinese (1-0), Genoa (2-1), og Pescara (2-1).

Berardi er desværre ikke udtaget til aftens pokalkamp, men de kan fortsat mønstre en offensiv der vil give Cesena problemer.
Cesena kan stille nogenlunde i stærkeste med undtagelse af deres stærke midtbanemand, Moussa Koné (17 kampe/mål), som ikke er i truppen.

Cesena tabte 3-0 i weekenden ude mod topholdet i Serie-B, Verona og jeg tænker vi ikke er langt fra et lignende resultat i aften.
Sassuolo har ikke det store at spille for resten af sæson og jeg forventer de satser stærkt på Coppa Italita.

Et par minusser ved dette spil:
Jeg havde håbet, at Berardi var spilleklar til denne kamp. Med 2 assists i weekenden mod Palermo, var han toneangivende.
Der er tale om Pokal-kamp, hvor der ofte er overraskelser at finde.
Sassuolo holder sjældent målet rent.

Jeg tror dog helt og holdent på, at Sassuolo er et et niveau eller to over Cesena og går med dem i en asian variant, hvor vi får gevinst ved sejr på 2 mål eller flere, halv gevinst ved 1 måls-sejr og tab ved uafgjort eller Cesena-sejr.

Unibet har samme spil til 1,68 og dermed napper vi naturligvis Bet365's 1,75.