Spilforslag - Watford - Southampton

Watford - Southampton
3-4
04-03-2017
Premier League
Spilforslag: Manolo Gabbiadini
Spiltype: Scorer i kampen
Odds: 2.87
Units: 3 / 5
Oprettet: 04/03-2017 - 12:59
Bookmaker: Bet365
Ekspert: Tipperen
VUNDET
Southampton købte, på transfervinduets sidste dag, Manolo Gabbiadini for €17.000.000 i Napoli. Den beslutning har den sydengelske klub næppe fortrudt, for den italienske angriber har fået en fantastisk start i de nye omgivelser.

Gabbiadini havde problemer med at spille sig til en fast plads hos sin tidligere italienske arbejdsgiver, og selvom han holdt et pænt scoringssnit, var det det, der sendte ham imod Premier League. Her er han blevet et omgående hit, og selvom det kun er blevet til tre kampe for The Saints, så har han allerede givet en smagsprøve på, hvad der venter klubbens fans.

Tre kampe har indtil nu kastet intet mindre end fem scoringer af sig. Tre mål i to Premier Leaguekampe imod Sunderland og West Ham, samt to scoringer i sidste weekends Liga Cup-finale imod Manchester United. Så er niveauet ligesom lagt.
Hos Napoli nåede han 16 ligascoringer henover de seneste sæsoner, til trods for at han kun fik 19 kampe fra start og sammenlagt 1.910 minutter på banen.

Southampton og Watford ligger side om side i Premier League, som en del af det bløde midterfelt i denne sæson. Ingen af klubberne er for alvor i nedrykningsfare, men samtidig er der også så tilpas langt op til de sjove pladser, at det realistisk set er en umulighed at nå. Der skal selvfølgelig stadig kæmpes, så man ikke ender i bundstriden, men klubberne kan mere eller mindre spille frit.

Watford har lukket mål ind i hver eneste af de sidste seks kampe (alle turneringer), og står med blot fire clean sheets i 26 Premier League-kampe. Kun Hull og Crystal Palace har gjort dette dårligere i indeværende sæson.

Hjemmeholdet må lørdag se bort fra Pereyra (midtbane, 13/2), Zarate (angreb, 3/0), Kabasele (forsvar, 11/2) og Watson (midtbane, 4/0).

Gæsterne er uden Pied (forsvar, 1/0), Targett (forsvar, 4/0), Austin (angreb, 13/6) og van Dijk (forsvar, 21/1).

Southampton var ikke just heldige i Liga Cup-finalen imod Manchester United, og kan de videreføre det spil, de viste i den kamp, så er en sejr indenfor rækkevidde, når de løber på banen denne lørdag.

Gabbiadini som målscorer til 2,87 er spilbart. Markedet ligger herudover mellem 2,25 og 2,60. Holder vi den spilbar til bare 2,60 så giver det en flot betvalue på 110.5%.