Spilforslag - Wellington Phoenix - Melbourne Victory

Wellington Phoenix - Melbourne Victory
3-0
17-01-2017
A-League
Spilforslag: Wellington: over 2,5 kort
Spiltype: Over/Under
Odds: 1.72
Units: 2 / 5
Oprettet: 17/01-2017 - 06:54
Bookmaker: Bet365
Ekspert: Tipperen
TABT
Melbourne Victory er et fantastisk angrebshold, og de kommer til New Zealand i jagten på tre point. Tre point, der vil sende dem indenfor en afstand af to point fra førerholdet Sydney FC. Gæsterne leverer virkeligt i øjeblikket, hvor målene scores på samlebånd, og hvor modstanderne sjældent får et ben til jorden.

Tirsdag morgen skal Wellington forsøge af stække den livlige Melbourne-offensiv, og det kan blive en svær opgave. Måske en opgave, der kræver, at man bruger lidt ufine tricks.

Hårdt spil kan være vejen frem, såfremt Melbourne-mandskabet, der har scoret 18 mål i de seneste seks kampe, skal holdes nede. Hjemmeholdet er underdogs, men hjemmebanen og viden om, at de kan sætte sig på 6.-pladsen, og dermed en sluspilsplads, ved sejr, må give inspiration og vilje til yde 10% mere.

Wellington har modtaget 36 kort i 14 kampe i denne sæson, og ligger dermed over linjen på 2,5 kort i kampen, set over alle sæsonens kampe. Når newzealænderne møder Victory plejer der da også at komme lidt ekstra kul på kedlerne, og henover de seneste møder (tre kampe i sidste sæson, og én i denne) er Phoenix kommet i bogen tre gange eller flere i samtlige opgør.

Kampens dommer er Kris Griffiths-Jones, der er en særdeles kortglad dommer. Den 39-årige dommer har dømt A-League siden 2009, og er blandt de mest erfarne, aktive dommere i ligaen. Hidtil har han stået i spidsen for 87 kampe i den bedste australske række, og det har hidtil kastet 411 gule og 33 røde kort af sig. Det giver et snit på 4,72 gule og 0,38 røde kort pr. kamp.

Reglerne for kort hos denne bookmaker:
"Gult kort tæller som 1, rødt kort tæller som 2. Et eventuelt gult kort nummer to vil ikke blive talt med i forhold til afgørelse af væddemål (det maksimale antal kort per spiller er dermed 3)."

To units forsøges på, at Wellington kommer i bogen mindst tre gange i opgøret.