Spilforslag - AaB - Silkeborg

AaB - Silkeborg
3-0
26-02-2017
Superligaen
Spilforslag: Jakub Sylvestr
Spiltype: Scorer i kampen
Odds: 2.87
Units: 2 / 5
Oprettet: 26/02-2017 - 12:28
Bookmaker: Bet365
Ekspert: Tipperen
VUNDET
Jakub Sylvestr skiftede denne vinter Nürnberg ud med det nordlige Jylland, da han blev hentet til AaB.
Den slovakiske angriber har igennem flere år været en flittig målscorer i de lavere tyske rækker, hvor han både har bombet for Erzgebirge Aue og Nürnberg. Han er en dygtig angriber, og gav allerede i sin debut syn for sagen.

Ikke engang en times spil i den danske Superliga skulle Sylvestr have for at melde sin ankomst, da han i forårs-åbneren scorede til 1-0 for AaB i udekampen imod AGF. Dermed fik han en perfekt start på livet hos de bolsjestribede og fik tanket lidt selvtillid.

Sylvestr har haft et par svære sæsoner, hvor det både har knebet med mål og selvtillid. Det kom efter, at han fra sommeren 2012 - foråret 2015 scorede flittigt med mål for både Aue og Nürnberg. 33 mål blev det til i denne periode, henover tre sæsoner for de to tyske klubber, men skader, nyindkøb mv. ødelagde hans fine run, og sendte ham bl.a. på et mislykket lejeophold hos Paderborn.

Nu er han i det nordjyske, og han kan blive en stor gevinst for AaB, hvis han får tid og tillid. I dagens kamp kan han igen gøre udslaget, når han starter på toppen imod et Silkeborg-hold, der sagtens kan spille med i øjeblikket, men som sjældent er helt skarpe til at lukke af i bagkæden.

Silkeborg har lukket mål ind i 16 af 22 kampe i indeværende sæson, og heraf er der scoret imod dem i otte af 11 udekampe.

AaB er generelt stærke hjemme, og har igennem tiden haft et fint tag på midtjyderne hjemme i Aalborg. Her har søndagens gæster ikke vundet siden 2009. Det var i øvrigt voldsomt målrigt, da klubberne stødte sammen i efteråret. Her vandt Silkeborg 5-3 hjemme på Mascot Park. Det var femte kamp i træk, hvor AaB scorede to eller flere mål i samme kamp imod silkeborgenserne.

2 units forsøges på Sylvestr.