Adelaide United - Melbourne City FC |
 |
2-1
12-01-2017
A-League
|
 |
Spilforslag: |
Over 5,5 kort |
Spiltype: |
Over/Under |
Odds: |
2 |
Units: |
3 / 5 |
Oprettet: |
12/01-2017 - 08:26 |
Bookmaker: |
Unibet |
Ekspert: |
Tipperen |
|
Der er lagt i kakkelovnen til lidt af en kamp, når bundproppen Adelaide tager imod Melbourne City. Begge hold har haft svært ved at skrabe sejrene i hus den seneste tid, og meget vigtige point er på spil denne torsdag. Det kan blive en intens affære, og historikken taler for masser af fight.
Adelaide, der er forsvarende mestre, ligger sidst i tabellen med kun syv point for 14 kampe. Holdet har kun hentet en enkelt sejr hidtil, og er i dyb pointmæssig krise. Senest blev klubben besejret, hjemme på Coopers Stadium, af den anden Melbourne-klub, Victory, og er nu 9 point fra slutspilspladserne inden de sidste 13 runder. Det ser svært ud for mandskabet.
Hjemmeholdet er dog ikke en klub, der giver op, og de kommer stensikkert til at fighte så blodet sprøjter, når rigmandsklubben City kommer på besøg. Det kan give nogle kort i kampen for voldsomt vigtige point.
Adelaide har hidtil skrabet 30 gule og 1 rødt kort til sig i denne sæson.
City fik senest en smal 1-0-sejr over Western Sydney Wanderers. Det var deres første sejr siden runde 8, og klubben er, på grund af de mangle sejre, faldet bagefter i tabellen, hvor Sydney FC er stukket af, og Melbourne Victory også har skabt afstand. Målet for City er nu at slutte på 2.-pladsen, der giver en lettere vej igennem slutspillet - men det kræver, at de får sejre på kontoen, og får skubbet rivalerne fra Victory af pladsen.
Gæsterne fra Melbourne er den mest hårdtspillende klub i A-League, og de har hidtil modtaget 40 gule og 2 røde kort i sæsonen.
Dommeren er den kun 27-årige, og meget uerfarne, Jonathan Barreiro, der i karrieren kun har dømt 4 kampe på dette niveau. I denne sæson har han tre kampe på sin kappe, og her har han stanget 15 gule og 1 rødt kort over disken.
Historisk set falder der rigtigt mange kort i kampen mellem disse to klubber. Da de stødte sammen tidligere på sæsonen måtte kampens dommer til lommerne hele otte gange, og henover de seneste seks møder mellem mandskaberne er der uddelt 44 gule og 2 røde kort. I ingen af disse kampe er vi gået under linjen 5,5 kort.
Der er meget på spil i torsdagens møde, og det bør kunne ses på den energi, der vil blive lagt i duellerne.
Bet365 giver 1,80 for samme spil, mens Nordicbet har 1,85.