Getafe - Mallorca |
 |
1-1
15-01-2017
Segunda Division
|
 |
Spilforslag: |
1: Getafe |
Spiltype: |
1X2 |
Odds: |
1.8 |
Units: |
2 / 5 |
Oprettet: |
15/01-2017 - 08:53 |
Bookmaker: |
BetStars |
Ekspert: |
Tipperen |
|
Getafe er skudt op igennem tabellen, og har vendt en skidt start på sæsonen til en topplacering. Ambitionen i den lille madrilenske klub er oprykning, og med den aktuelle form, er det en realistisk mission. Getafe kan kravle tættere på en af de direkte oprykningspladser med en sejr i søndagens kamp, og det burde være muligt, når udesvage Mallorca kigger forbi.
Ubesejret i seks kampe, og kun et nederlag i de seneste 13 ligaopgør. Det er de kolde facts for Getafe, der har fået vendt bøtten igennem de seneste måneder. Inden søndagens kamp, har Michael Laudrups tidligere klub kun to point op til 2.-pladsen, og den direkte oprykning.
Hos Mallorca er tingene knap så rosenrøde. Klubben kæmper for at holde sig over nedrykningsstregen, og er inden søndagens kampe blot nr. 18 i den næstbedste række. Holdet har tabt fire af de seneste fem kampe, og kan næppe have store forhåbninger, inden de møder søndagens formstærke tophold.
Klubben fra ferieøen er katastrofalt ringe på udebane, hvor man kun har vundet en enkelt af sæsonens 10 kampe. Tilmed var det blot imod midterholdet Cordoba. Hver eneste af de seneste tre udekampe er tabt.
Gæsterne kommer til Coliseum Alfonso Pérez uden den karantæneramte Junior Lago (midtbane, 19/3), mens hjemmeholdet er uden Damian Suarez (forsvar, 17/0), der ligeledes sidder i straffeboksen.
Det er første møde mellem de to klubber i mange år, så vi finder intet brugbart i tidligere møder. Det gør vi dog i form og hjemmebanefordel, og 1,80 for 1-tallet er nok lige til den høje side her.