Spilforslag - Leeds - Cardiff

Leeds - Cardiff
0-2
11-02-2017
Championship
Spilforslag: Chris Wood
Spiltype: Scorer i kampen
Odds: 2.48
Units: 2 / 5
Oprettet: 11/02-2017 - 11:07
Bookmaker: Unibet
Ekspert: Tipperen
TABT
Det ligner en sejr til Leeds, når de lørdag tager imod Cardiff på Elland Road. Hjemmeholdet er i god form, kæmper om oprykning og skal op imod et mandskab, der er otte point fra nedrykning, og for hvem oprykningskamp ikke bliver aktuel i denne sæson.

En stor del af Leeds' succes i denne sæson skyldes den newzealandske angriber Chris Wood, der virkelig har leveret stærkt.
Med 18 mål i 29 kampe, heraf 26 fra start, har den 25-årige angriber sat sig på tronen som topscorer for klubben.

Wood, der i sidste sæson scorede 13 gange i 36 kampe, er i super form. Henover de seneste seks runder, er han kun gået fra banen i et enkelt tilfælde uden at komme på tavlen - og i de øvrige fem kampe, har han tegnet sig for i alt syv scoringer. Udover at han ligger helt på toppen, så kan han sparke med begge ben, ligesom han er en trussel i luftrummet. Herudover er han holdets faste straffeskytte, hvilket han har udnyttet tre gange i indeværende sæson.

Cardiff har lukket mål ind i 25 af 30 kampe i denne sæson, heraf i 13 af 14 kampe på udebane. Holdet er ikke i god form, og kommer til Elland Road med nederlag i tre af de seneste fire ligakampe.

Herudover har Cardiff flere spillere, især i defensiven, der enten er fraværende eller tvivlsomme. Gæsterne kommer til Elland Road uden Bruno Ecuele Manga (forsvar, 14/0), mens det heller ikke ser lyst ud for hverken Lee Peltier (forsvar, 26/0), Anthony Pilkington (midtbane, 21/7), Joe Bennett (forsvar, 12/0) eller Rickie Lambert (angreb, 15/4), der er meget tvivlsomme til opgøret.

Leeds er uden Charlie Taylor (forsvar, 22/0) i lørdagens kamp, mens Kemar Roofe (midtbane, 28/2) er tvivlsom.

De seneste tre møder mellem de to klubber er alle endt med sejr til Leeds. Da holdene mødtes i Cardiff i september vandt gæsterne med 2-0 i en kamp, hvor Chris Wood scorede det ene mål.