Spilforslag - Melbourne City FC - Western Sydney Wanderers FC

Melbourne City FC - Western Sydney Wanderers FC
1-0
06-01-2017
A-League
Spilforslag: Når som helst: 1-0
Spiltype: Resultat
Odds: 1.65
Units: 2 / 5
Oprettet: 06/01-2017 - 07:54
Bookmaker: Betfair
Ekspert: Tipperen
VUNDET
Melbourne City er favoritter, når de fredag formiddag tager imod Western Sydney Wanderers. Kampen er dog en anelse svær at blive klog på, for hjemmeholdet har vist, at de har haft svært ved at holde føringer igennem en længere periode. Værterne har dog masser af offensiv firepower, hvilket man ikke kan sige om det gæstende mandskab - og det bør blive en kamp, hvor City tager styringen.

Melbourne City er nr. 4 i A-League, hvilket på ingen måde er en godkendt placering. Det stjernespækkede mandskab var inden sæsonen favorit, hos de fleste bookmakers, til at tage titlen i år, men allerede efter 13 kampe er de 13 point efter førerholdet Sydney FC. Resultaterne i den seneste tid har været skuffende, og holdet er uden sejr i fem kampe i træk. I samme periode har Sydney FC hver uge øget afstanden.

Det betyder, at City-mandskabet nu har pistolen for panden. De skulle gerne op og true ihvertfald 2.-pladsen, så de kan sikre sig en nemmere vej igennem slutspillet i foråret. Det kræver dog, at der snart kommer sejre i hus, for Melbourne Victory, der pt. sidder på 2.-pladsen er, ligesom Sydney FC, i flyvende form.

Hjemmeholdet er i besiddelse af offensivspillere som Bruce Kamau, Bruno Fornaroli og ikke mindst Tim Cahill, og det forventes at der blæses til angreb fra første fløjt. Offensiven har været holdets helt store styrke igennem flere sæsoner - mens defensiven har haltet noget mere.

I Western Sydney Wanderers-lejren har resultaterne heller ikke været opløftende. Holdet står med kun to sejre i sæsonens 13 kampe, mens hele otte opgør er endt uden vinder. Det betyder, at klubben kun har hentet 14 point på nuværende tidspunkt, og derfor kun lige holder fast i 6.-pladsen. En placering der, efter 27 kampe, giver slutspil på yderste mandat.

Gæsterne er handicappede i offensiven, hvor man virkelig mangler kvalitet. Brendon Santalab, holdets topscorer, afsoner karantæne, og han har været en enmandshær for Wanderers. Herudover sagde man for nyligt farvel til Kerem Bulut, der ikke var slået til, og nu står man tilbage med 19-årige Lachlan Scott, der er uprøvet og endnu ikke har vist store kvaliteter. Herudover har man ikke mange klassespillere rent offensivt, og handles der ikke ind i januar-vinduet, så er der en reel chance for, at holdet misser slutspillet.

Melbourne City har været første hold på tavlen i 10 af deres 13 opgør i denne sæson, heraf i seks af otte på AAMI Park.
Western Sydney har set modstanderen score først i 9 af deres 13 opgør i denne sæson, heraf i fire af seks på udebane.

Hjemmeholdet må fredag undvære Fernando Brandán (angreb, 12/3), der afsoner karantæne, men har til gengæld Michael Jakobsen (forsvar, 9/0) og Osama Malik (forsvar, 5/0) tilbage fra skade. Herudover er også Manny Muscat (forsvar, 10/0) tilbage i truppen. Tiltrængte defensive forstærkninger.

Gæsterne kommer til AAMI Park uden Dimas (midtbane, 13/2) og Brendon Santalab (angreb, 11/6), der begge afsoner karantæne, mens også Shannon Cole (forsvar, 0/0) er ude. Til gengæld kommer nyerhvervelsen Terry Antonis (midtbane, 0/0) ind på holdet.

Jeg spiller Melbourne City til at score kampens første mål. Det spilles i en variant hos Betfair, hvor man spillet på, at stillingen når som helst bliver 1-0. Det er samme spil, som at de scorer første mål, men vi får et lidt bedre odds.