Spilforslag - Perth Glory - Western Sydney Wanderers FC

Perth Glory - Western Sydney Wanderers FC
2-0
25-02-2017
A-League
Spilforslag: Begge hold
Spiltype: Scorer i kampen
Odds: 1.5
Units: 2 / 5
Oprettet: 21/02-2017 - 20:53
Bookmaker: Bet365
Ekspert: Tipperen
TABT
Der er nærmest målgaranti, når Perth og Western Sydney Wanderers tørner sammen lørdag middag dansk tid. Hjemmeholdet har en frygtelig defensiv, en fantastisk offensiv - og en tilgang til spillet, der er stærkt underholdende. Gæsterne kommer til kampen med krav om point, og de to hold har for vane at underholde, når de mødes.

1,50 er ikke et tårnhøjt odds, men set over markedet i skrivende stund, så er det et rigtigt pænt odds. Hos Tipico er vi helt nede på 1,37 for mål i begge ender, mens hovedparten af det øvrige marked ligger i 1,40.

Perth Glory har både en af ligaens bedste offensiver, og en af ligaens allerværste defensiver. Med folk som Adam Taggart, Andy Keogh og Diego Castro på den sidste tredjedel af banen, er der som oftest målgaranti, når det vestaustralske hold løber på banen, men desværre har bagkæden ikke holdt samme høje standard. Indtil videre har Perth blot holdt buret rent i to tilfælde i denne sæson, og begge gange har det været imod nogle af ligaens ringeste mandskaber.

WSW overraskede stort, da de i sidste runde besejrede lokalrivalerne fra Sydney FC, da der var derby i den australske storby. Det var Sydney FC's første nederlag i sæsonen, og ikke mange havde set det komme, at det var WSW, der skulle besejre dem, som de første.

Western Sydney har været ganske ustabile igennem sæsonen, og ligger inden lørdagens kamp kun lige på 6.-pladsen. Det er yderste mandat i forhold til at slippe igennem nåleøjet og score en plads i mesterskabsslutspillet, der begynder efter 27. runde. Der er dog hård kamp om pladserne, og derfor kan WSW heller ikke tage let på denne kamp; især ikke, når Perth kun er én placering og fire point foran i tabellen.

Gæsterne var i kamp tirsdag, hvor de måtte se sig besejret med 4-0 på hjemmebane af japanske Urawa Reds i den asiatiske udgave af Champions League. Heftigt nederlag, der igen viste at WSW kan gå fra at overraske stort i den ene kamp til at skuffe stort i den næste.

De seneste uger har Perth måtte undvære Alex Grant (forsvar, 10/1), der er skadet, og han ser heller ikke ud til at komme i aktion denne runde. Herudover er Shane Lowry (forsvar, 13/0) netop vendt tilbage fra skade, og fik kun 9 minutter imod Brisbane. Hvorvidt han er klar til 90 minutter er meget tvivlsomt.

Gæsterne har den vigtige Dimas Delgado (midtbane, 18/2) tilbage fra karantæne.

Perth har i denne sæson haft begge hold på tavlen i 16 af 20 opgør, mens WSW har set mål i begge ender i 12 af 20.
I de indbyrdes opgør, har der været jubel hos begge fangrupper i otte af de seneste ni møder.

1,50 er solidt i dette spot.