Spilforslag - Preston - Norwich

Preston - Norwich
1-3
17-04-2017
Championship
Spilforslag: 1: Preston
Spiltype: 1X2
Odds: 2.55
Units: 2 / 5
Oprettet: 17/04-2017 - 10:16
Bookmaker: BetStars
Ekspert: Tipperen
TABT
Sæsonen ser ud til at være ovre for både Preston North End og Norwich, der er 11 og 12 point fra playoff-pladserne, her hvor der blot resterer fire kampe. Selv med fuldt udbytte i disse fire kampe, er klubberne stadig afhængige af, at en del hold foran dem smider point, og det er ikke realistisk.

Æren er der dog stadig at spille om, og så er der en markant formforskel, der er værd at bide mærke i. Hjemmeholdet er nemlig rigtigt solidt kørende; ikke mindst hjemme på Deepdale Stadium.

Prestons seneste hjemmebanenederlag ligger helt tilbage i juledagene 2016, hvor man tabte til Leeds på dette stadion. Siden har holdet været i aktion ni gange her, og det er blevet til et flot pointudbytte. Seks gange har man kunne hæve armene over hovedet i triumf, mens man tre gange er sluppet ud af opgøret med et enkelt point. Sammenlagt for sæsonen er Preston 11-5-5 på Deepdale.

Hos Norwich er formen svingende, og i de seneste uger er man gået fra at slagte Reading med 7-1 til et nederlag på 3-1 til Fulham i egen hule i sidste runde. Det er ustabilt, og af samme grund er kanariefuglene ikke i spil til oprykning.

Det har især været skidt, når Norwich har forladt de trygge rammer på Carrow Road. I udekampene er der ikke hentet mange point, og for hele sæsonen er de blot 4-5-12 på farten. Det er samtidig værd at bemærke, at de kun har en enkelt sejr for de seneste 15 udekampe - og at tre af sejrene dermed kom i hus helt i starten af sæsonen.

Norwich har store defensive udfordringer, og det er noget hjemmestærke Preston kan udnytte.

2,55 er et flot odds på 1-tallet.