App Store, børnesygdomme og en flyvende start

Det har været en lang proces at udvikle dét vi med stolthed i stemmen kalder for Danmarks bedste spilforslags app.

Måneders intens søgen efter – og forhandlinger med – kompetente spileksperter som skal levere gratis spilforslag til app’ens brugere er overstået, og vi har fået et team af eksperter som vi føler os overbeviste om, kan levere spilforslag af høj kvalitet til vores brugere.

Sideløbende med arbejdet i kulissen for at skaffe spileksperter ”der ved hvad de snakker om”, har vi naturligvis været igennem en længere udviklingsproces med selve Spilforslag App for at sikre at den var toptunet og klar til mødet med de mange ivrige oddsere i Danmark, som vi gerne vil servicere med gratis spiltips fra øverste hylde.

App’en er nu klar til download for Android-brugere i Google Play, mens iOS-brugere desværre må vente lidt endnu, da Spilforslag App’en stadig ligger til godkendelse hos Apple og App Store. Dette kan tage op til to uger, og vi forventer at App’en er klar til download i App Store senest d. 22 juni.

Problemer med Huawei-telefoner

Som det dog ofte er med ny software, oplever vi desværre nogle få start-problemer med App’en, men disse er heldigvis begrænset til brugere som logger på Spilforslag App’en med en Huawei telefon.

Huawei er en kinesisk netværks- og telekommunikationsvirksomhed som bl.a. specialiserer sig i at lave billige mobiltelefoner, og desværre oplever vi, at Huawei telefonerne i øjeblikket ikke vil logge af Spilforslag App’en efter endt brug. Man er derfor nødt til at genstarte telefonen helt, når man vil forlade app’en, og det er selvsagt ikke godt nok.

Derfor arbejder vores teknikere på højtryk for at udbedre problemet, så også Huawei-brugerne kan nyde alle funktionaliteter og lukrere på vore eksperters spilforslag uden at skulle genstarte telefonen efter hvert besøg.

Dette er den første og hidtil eneste ”børnesygdom” i version 1.0 af Spilforslag App, men hvis du sidder derude og oplever problemer med App’en på din mobiltelefon eller tablet, hører vi naturligvis gerne fra dig. Du kan sende os en email på [email protected], hvor du meget gerne – så detaljeret som muligt – må beskrive hvilket problem du evt. oplever med vores app.

En flyvende start

Ellers er der kun tilbage at sige, at Spilforslag App’en og vore spileksperter fik en flyvende start, da det første spilforslag i app’en allerede er gået hjem. Jerzy Janowicz bankede Pablo Cuevas 2-0 i sæt og dermed ramte vores ekspert ”OS1315” sit første spilforslag som lød på -1,5 sæt handicap på Janowicz.

app-screen

Det næste spilforslag er allerede klar i app’en, og vi kan afsløre at det er faldet på NBA Finals Game 6.